Omgivelser

Botilbuddet ligger tæt på Vangede og Kgs. Lyngby, hvor der er gode indkøbsmuligheder

Boligerne ved Gammelmosen er almene boliger, der er et af områdets 4 tilbud til voksne borgere med handicap. Boligerne er bygget i 2019/2020.

Det ligger på området ved Bank-Mikkelsens Vej, Sognevej, Palle Simonsens Vej og ved siden af den fredede Gammelmose.

Hele bebyggelsen er etableret omkring en fælles grønning, som forventes færdigt i 2022/2023.

Vi ligger tæt på Vangede by og Kgs. Lyngby, hvor der er gode indkøbsmuligheder. Vi har også kort afstand til naturskønne områder som bl.a. den fredede Gammelmose, Mariebjerg Kirkegård og Gentofte sø.

Området
Hele området rummer 120 almene boliger til borgere med handicap, hvortil der er tilknyttet Botilbuddenes Fællesadministration og Team Sygeplejen.

I området er der desuden dag- og døgninstitutioner til børn, diverse aktivitets- og samværstilbud til voksne, sundhedstilbud og specialterapi funktioner.

Transport
Der kører bus fra Sognevej, og Kildebakke station ligger ca. 10. min herfra.