Da Boligerne ved Gammelmosen er et nyt tilbud, er vi i gang med at opbygge faste traditioner og mærkedage.
Men allerede nu har vi flere traditioner, mærkedage og arrangementer, som f.eks. fastelavn, påskefrokost, julefrokost, Mortensaften, havefest, Lokal OL i haven, Gammelmosens fødselsdag, ugentlige faste musikdage, borgernes fødselsdage og meget mere.
I Boligerne ved Gammelmosen tilbydes alle borgerne en årlig fælles ferie på mellem 4 og 7 dage.
For de borgere, som ikke profiterer af at være hjemmefra i flere dage, arrangeres individuelle aktiviteter som fx enkelt dages udflugter, sommerhøjskole aktiviteter eller andre alternative aktiviteter.
Traditioner, arrangementer og mærkedage med pårørende:
I Gammelmosen holder vi sommerfest med mad, sang og live musik, samt julefest i områdets sal, ligeledes med julemad og live musik.
Ud over dette holdes der to-tre pårørende møder om året.